Spring til indhold

Proces
vi bygger samarbejde

Fjelsø har en velafprøvet proces, der sikrer, at projekterne kommer bedst og hurtigst i mål. Fra første møde til aflevering arbejder vi tæt sammen med dig som kunde for at sikre et gnidningsfrit projektforløb.

Vores erfarne team tilbyder ekspertise og grundig planlægning, hvilket garanterer høj standard og pålidelighed i alle vores byggeprojekter.

Vores byggeproces
består af fem simple trin

  • 1. Salgsfasen
  • 2. Projektering og udvikling
  • 3. Produktion
  • 4. Montage
  • 5. Aflevering og kvalitetssikring

Salgsfasen

Et samarbejde med Fjelsø begynder i tilbudsfasen med en tæt dialog og 360° sparring fra vores erfarne team.

Vores team skaber et solidt fundament for samarbejdet og sikrer, at vi forholder os til dine behov og ønsker.

Vi tilbyder en bred vifte af materialer og produkter gennem vores netværk af leverandører, hvilket giver en solid basis for et vellykket samarbejde.

Projektering og udvikling

Når aftalerne er på plads, overtager vores projektteam og følger projektet til dørs. Vi realiserer arkitektens design og er åbne for tilpasninger og sparring undervejs.

Projektlederen har ansvaret hele vejen, og vi sikrer, at løsningerne ikke blot er teoretisk optimale, men også kan realiseres bedst muligt på byggepladsen. Dette inkluderer hensyn til andre faggrupper og en respekt for helheden i byggeriet.

Vi lægger stor vægt på kommunikation og etablerer klare retningslinjer for samarbejdet, så al dokumentation er afklaret og godkendt. Gennem avancerede projekterings- og tegneprogrammer sikres både præcision og fremdrift i projektet, hvilket også imødekommer fremtidens krav til energieffektivitet, funktionalitet og bæredygtighed i byggeriet.

Produktion

Med egne produktionsfaciliteter i Danmark står vi selv for produktionen af alufacader, præfabrikerede elementer, facadebeklædning, pladebuk og stålkonstruktioner. Fra råmaterialet kommer ind og til det færdigsamlede produkt sendes ud, er det i Fjelsøs hænder og undergår en kontinuerlig kvalitetskontrol.

Vi sikrer en effektiv overgang mellem processerne ved at klargøre elementerne i produktionen og levere dem til byggepladsen præcis, når de skal anvendes. Dette skaber en stor grad af fleksibilitet i projektet og sikrer, at vi kan reagere hurtigt på eventuelle ændringer.

Montage

Vores erfarne montører og pålidelige samarbejdspartnere påbegynder montagearbejdet på byggepladsen, når de færdige elementer leveres.

Vi prioriterer arbejdsmiljøet og gennemgår både faglige og sikkerhedsmæssige forhold inden opstart. Gennem omhyggelig koordinering af tidsplaner og ressourcer opnår vi en smidig og effektiv gennemførelse af projektet.

Vores montageledere står for den daglige ledelse på pladsen og sørger for, at alt forløber planmæssigt. Vi er altid tilgængelige for sparring og dialog gennem hele montageprocessen, og vi værdsætter en god kommunikation mellem både montage, projektledere og vores stabile samarbejde med partnere, som vi har opbygget igennem årene.

Vi holder altid den gode tone, da dette er en integreret del af Fjelsøs DNA.

Aflevering og kvalitetssikring

Vi står inde for høj kvalitet i hvert trin af processen, og vores materialer er langtidsholdbare med minimal vedligeholdelse.

Gennem vores kvalitetssikring sørger vi for, at ethvert projekt lever op til de aftalte standarder og forventninger.

Vores mål er, at samarbejdet med Fjelsø opleves som kompetent og troværdigt med fokus på kvalitet, udvikling og gennemsigtighed.